Pædagogisk diplom i anvendt scenekunst (modul 3)
Modul 3: Scenekunst med børn og unge,10 ECTS-point
Den frie Lærerskole og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole udbyder det pædagogiske diplom ”Pædagogisk Diplom i anvendt scenekunst” i efteråret 2026. Modulet foregår i efteråret 2026 på Den frie Lærerskoles kursuscenter Borgen.
På dette modul er der spot på scenekunstneriske forløb med børn og unge. Du kommer til at arbejde med at udvikle, gennemføre og evaluere forestillingsprocesser og arbejde med samskabende processer, fx. devising-metoder. Du får kendskab til dansk scenekunst for børn og unge og kommer til at reflektere over scenekunstens betydning for børn og unges kulturelle identitetsdannelse. Vi har også fokus på arbejdet med scenografi, lyd og lys, herunder virtuel scenografi og på at kunne begrunde forestillingens forhold til publikum, fx. interaktivitet eller den fjerde væg.
Undervisere og vejledere
Eva Klinting, cand.mag. i dramaturgi og musik. Tidligere efterskolelærer. Ungdomsskoleleder. Forfatter til: ”Det store teaterprojekt i efterskolen”.
Astrid Guldhammer, cand.mag. i dramaturgi og oldgræsk, børnekulturkonsulent i Aarhus kommune. Tidligere dramalærer på Herning Højskole. Censor ved Dramaturgi, Aarhus Universitet og Teater- og performancestudier, Københavns Universitet. Medforfatter til ”Fagdidaktik i teater og drama”.
Hanne Kirk, modulansvarlig. Cand.mag. i dramaturgi og historie. Seminarielærer på Den Frie Lærerskole i Ollerup. Tidligere dramalærer på Brandbjerg Højskole og teateranmelder på ”Det fri Aktuelt”. Medforfatter til ”Fagdidaktik i teater og drama”.
Tid
Onsdag den 3. februar. 2027. Kl.12.15 – fredag den 5. februar kl.12.15.
Onsdag den 21. april. 2027. Kl.12.15 – fredag den 23. april kl.12.15
Eksamen: torsdag den 17. juni 2027
Pris
Undervisning: 12.637 kr.
Ophold og forplejning: 3635 kr. inkl. moms
I alt 16.272 kr.
Du kan søge økonomisk støtte her:
Du kan søge kompetencefonden om økonomisk støtte til kurset, bøger og transport.
Statens kompetencefond
Er du kommunalt ansat, er der mulighed for at søge omstillingsfonden om midler.
Omstillingsfonden
Tilmeldingsfrist
1. november 2026
Del på sociale medier



















