Fortællekursus for folkeskolelærere og pædagoger i Svendborg

Fortællingen har en uforlignelig evne til at åbne vores sanser og nysgerrighed – den er et fantastisk pædagogisk værktøj til at samle en gruppe, til at skabe fælles sprog og oplevelser og til at åbne et rum af livsvisdom og faglig formidling. Det skal vi se nærmere på, på dette dagskursus både i teori og især i praksis.

Kurset henvender sig til alle lærere og pædagoger ansat i Svendborg kommune, der gerne vil have inspiration til at bringe mere fortælling ind i sin undervisning. Vi skal arbejde med små improviserede fortællinger, der kan virke igangsættende i gruppen og som kan bruges i lærerens daglige praksis. Man vil få øvelser, lege og metoder som kan åbne for et fortællende rum i klassen. Dette kombineres med korte teorioplæg om fortællingens pædagogiske potentiale og praktiske redskaber.

Der arbejdes med fortællerens udtryk og virkemidler, kropssprog, mimik, stemme, pauser og kontakt til publikum. Desuden er der fokus på fortællingsopbygning, fortællingens start og slutning, udvikling af fortællesprog, inspiration til fortællinger og hvordan det kan inddrages i undervisning/hverdagen.

Kurset er et samarbejde mellem Svendborg Kommune, Den frie Lærerskole, Fortællere i Danmark og støttes økonomisk af Fehrs Fond.

Bent Hansen
Uddannelsesleder
bent@laererskolen.dk
Underviser i tysk og PPD 1. årgang. Læreruddannet og cand.mag. i pædagogik, Master i Fremmedsprogsdidaktik. Tidligere Friskolelærer i 20 år. Har arbejdet professionelt med fortælling og er tilsynsførende på Friskoler.

Ansvarlig for administration af læreruddannelse og kursusafdeling.
Hanne Kirk
Underviser i Drama og Teater, Fortælling og Det mellemfaglige
hk@laererskolen.dk
Cand.mag. i Dramaturgi og Historie samt tillægsuddannelse i journalistik. Tidligere højskolelærer. Forfatter til artikler og fagbøger i Drama og fortælling. Har arbejdet i mange år med efteruddannelse af lærere fra friskoler, efterskoler og højskoler i drama og fortælling. Medlem af bestyrelsen i Danmarks Dramalærerforening.

Undervisere

Hanne Kirk, cand.mag. i dramaturgi og historie. Underviser i fortælling, drama og teater på Den Frie Lærerskole. Bl.a. forfatter til ”Fortæl Historier” i serien Højskolens 10 Bud. (/2020)

Bent Hansen, cand.mag. i pædagogik, professionel fortæller og uddannelsesleder på Den frie Lærerskole.
 

Tid

Fredag d.12.1.24. KL 9-15 og gentages fredag d 1.3.24. Kl. 9-15

Pris

Kurset er støttet af Fehrs Fond og gratis for lærere og pædagoger ansat af Svendborg Kommune. Frist for tilmelding til kurset, fredag den 1.december 2023

Sted

Borgen, Den frie Lærerskole, Svendborgvej 15, 5762 Vester Skerninge

Tilmeldingsfrist

1. December

Del på sociale medier

Livet på Den frie Lærerskole