
Kanoinstruktør 2 - 25. & 26. maj
Kurset lærer deltagerne kanoteknik og har hele tiden fokus på formidling, instruktion og refleksion over, hvordan forskellige metoder virker. Der arbejdes med at udvikle deltagernes forevisningsteknik med lege og praktiske øvelser og samtidig er der fokus på både gruppehåndtering, sikkerhed og hensynet til naturen.
Kurset følger Dansk Kanosamråds standarder for Kanoinstruktøruddannelser.
Kursusindhold:
- Paddelteknik, redninger, sikkerhed og sejladsregler, turledelse, kanolege, vejledning, samt praktiske opgaver i instruktion og basisteknikker, hvor deltagerne underviser hinanden.
- At give deltagerne viden og færdigheder i at vurdere sikkerheden i forbindelse med kanoaktiviteter i forhold til farvandet, gruppens deltagere, vejret, så man kan gennemføre ture med mindre grupper.
- At give deltagerne færdigheder og viden, så de efter kurset og selvtræning kan gennemføre den teoretiske og praktiske kanoinstruktør 2-prøve.
- At give deltagerne de fornødne værktøjer til at undervise andre i kanosejlads og fortsætte med selv at dygtiggøre sig inden kanosejlads.
Deltagerforudsætninger
Du skal have prøvet at sejle med en kano og være tryg ved at opholde dig i den.
Du skal kunne svømme 600 m i en svømmehal eller 400 m i åbent vand.
Du skal også have gennemført og bestået et 8 timers kursus i Førstehjælp ombord på mindre fartøjer og i søsport.
Undervisere
Mikkel Wamberg
Tid
Lørdag den 25. maj & søndag den 26. maj og lørdag den 8. juni & søndag den 9. juni 2024 kl.9.00-17.00
Eksamen: onsdag den 26. juni 2024 kl.9.00-17.00
Sted
Kurset gennemføres på Davinde Sø. Der er mulighed for at overnatte i området. Der vil være aftensejlads på det 2. kursus. Prisen for mad deles mellem dem, der benytter sig af denne ordning.
Pris
3800 kr.
Prisen dækker undervisning, forsikring, lån af kano/våddragter, lån af kanoer og eksamen med ekstern censor, instruktionsbog og kursusbevis.
Du kan søge kompetencefonden om økonomisk støtte til kurset, bøger og transport.
Træning
For at kunne deltage i eksamensdagen forudsættes det, at man har øvet praktisk med kano i tiden efter kurset.
Sidste frist for tilmelding er den 1. februar 2024
Del på sociale medier